Gå til indhold

Tastaturgenveje til afspilning af lyd

  • Shift+Alt+P, mellemrum: Start/pause
  • Shift+Alt+M: Mute/Unmute
  • Shift+Alt+F: Spol 15 sekunder frem
  • Shift+Alt+R: Spol 30 sekunder tilbage
  • Shift+Alt+1–5: Sæt lydstyrke på en skala fra 1 (lav lydstyrke) til 5 (høj lydstyrke)
  • Shift+Alt+Z: Sæt afspilningshastighed til 0.8x
  • Shift+Alt+X: Sæt afspilningshastighed til 1x (normal hastighed)
  • Shift+Alt+C: Sæt afspilningshastighed til 1.25x
  • Shift+Alt+V: Sæt afspilningshastighed til 1.5x
  • Shift+Alt+B: Sæt afspilningshastighed til 2x (dobbelt hastighed)
  • Shift+Alt+↑: Udvid afspilningsvisning
  • Shift+Alt+↓: Kollaps afspilningsvisning
  • Shift+Alt+I: Åbn/luk webcam-visning
  • Shift+Alt+U: Udvid/kollaps udvidet webcam-visning
Serie20 episoder

Tværs

Bristede hjerter, ensomhed, traumatiserende oplevelser, misbrug, besværlige forældre. Tværs giver dig fortællinger om alt det, der kan gøre ondt i livet. Fortalt af dem, der selv har oplevet, overkommet og overlevet det. Tværs inspirerer til at leve og finde en vej ud af livets mørke tider.

RSS

Alle episoder

Episodesøndag 5. dec 202144 min.

Mikkel holder for rødt i et trafikeret kryds lidt uden for Odense. Han sidder bag rattet i en stor lastbil, da en sang med Guns N' Roses pludselig spiller i radioen. Med et bliver Mikkel ramt af en masse ubehagelige følelser og får samtidig flashback til nogle oplevelser i sin barndom, som han tilsyneladende var lykkedes med at fortrænge. Han fryser, ryster over hele kroppen og forlader til sidst grædende lastbilen holdende i tomgang i krydset. Et øjeblik, der skal vise sig at blive starten på et 10 år langt helvede.

Medvirkende: Mikkel Vestergaard.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Klip og tilrettelæggelse: Morten Narvedsen.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 21. nov 202137 min.

Martin er sygemeldt fra sit studie. Det startede med feber, sår i munden og rysteture - og nu er det næsten seks måneder siden, at han sidst sad bænket i auditoriet med de andre studerende. En dag han trasker rundt ude i haven klædt i morgenkåbe, kommer han til at kigge op på taget af det lille hus, han bor i. Her får han øje på noget, der giver ham ideen til at skifte spor. Men er det overhovedet noget han kan lære? Og hvad vil venner og familie tænke?

Medvirkende: Martin Vahl.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Klip og tilrettelæggelse: Morten Narvedsen og Christian Jeppesen.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 14. nov 202139 min.

Sisse ligger i sin seng hjemme på værelset og kigger op i loftet. Hun er lige kommet hjem fra et arbejdsophold i Østrig, og den skiguide, hun har datet igennem 3 måneder, har akkurat hentet hende i lufthavnen, kørt hende hjem og i samme omgang hilst på hendes forældre. Men hvad er det egentlig, de laver? Er han overhovedet interesseret i noget seriøst? Og hvis han er, hvorfor skal det så senere vise sig at være så svært at ses hjemme i Danmark?

I dette afsnit af Tværs kan du høre Sisses kærlighedshistorie. Sammen med 7 andre har hun fortalt sin historie til DR's Big Band, som så har skrevet musik over den. Sammen kommer værkerne til at udgøre koncerten "Lyden af Kærlighed" som Big Bandet opfører i november 2021.

Medvirkende: Sisse Rej Rasmussen.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Klip og tilrettelæggelse: Christian Jeppesen og Morten Narvedsen.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 7. nov 202130 min.

Regitze er lige landet i Kenya og sidder nu på en restaurant sammen med sin familie. Imens de venter på maden, finder Regitze telefonen frem og går på Tinder. Pludselig dukker der en storsmilende fyr op på skærmen. Kush, hedder han. Regitze og Kush begynder at skrive sammen, og det fortsætter de med, da Regitze er tilbage i Danmark igen. Men hvad gør man, når man pludselig udvikler stærke følelser for en fyr, som man aldrig har mødt i virkeligheden, og som befinder sig 6000 kilometer væk?

I dette afsnit af Tværs kan du høre Regitzes ret vilde kærlighedshistorie. Sammen med 7 andre har hun fortalt sin historie til DR's Big Band, som så har skrevet musik over den. Sammen kommer værkerne til at udgøre koncerten "Lyden af Kærlighed", som Big Bandet opfører i november 2021.

Medvirkende: Regitze Merton Schulz.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Klip og tilrettelæggelse: Christian Jeppesen.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 31. okt 202139 min.

Zeinab sidder og kigger ud ad vinduet. Flyvemaskinen har begyndt indflyvningen til Kastrup Lufthavn, og om få minutter har hun dansk grund under fødderne igen, efter et halvt års ufrivilligt ophold i Irak. Om lidt er hun hjemme. Men hvor er hjem? Hvem tager imod hende i lufthavnen? Og hvordan vil hendes forældre reagere på, at hun er stukket af fra familien i Irak?

Medvirkende: Zeinab Mosawi.

Klip og tilrettelæggelse: Ole Fugl Hørkilde.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 24. okt 202138 min.

Klokken er 5 om morgenen i Basra. Gaderne er mennesketomme, og Zeinab står foran butikken med den orange facade som aftalt. Men bilen er der ikke til tiden. Zeinab begynder at gå for ikke at vække opsigt, og pludselig glider en hvid Range Rover med tonede ruder op på siden af hende og standser. Zeinab aner ikke om det er den rette bil, men hun er nødt til at tage chancen - så hun sætter sig ind på bagsædet og smækker døren.

Medvirkende: Zeinab Mosawi.

Klip og tilrettelæggelse: Ole Fugl Hørkilde.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 17. okt 202134 min.

Zeinab sidder i en taxa sammen med sin far. Luften er tung og der er svedende varmt i bilen, der bumler afsted gennem Syriens støvede landskab. Hun vil allerhelst hjem til veninderne i Allerød, som hun har planlagt at fejre Nytår med, men nu er hun i stedet på vej til faderens familie i Irak. Hvad der skulle have været en kort juleferie i Syrien er forvandlet til en længere rejse - og snart finder Zeinab ud af, at der ikke er nogen returbillet til hende lige foreløbig.

Medvirkende: Zeinab Mosawi.

Klip og tilrettelæggelse: Ole Fugl Hørkilde.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 10. okt 202136 min.

Zeinab har glattet sit hår så meget, at det er blevet elektrisk og står ud til alle sider. Det er første gang, Zeinab skal i skole uden sit tørklæde, og hun aner ikke, hvad hun skal gøre med det hår, hun i så mange år har skjult. Hun er ikke kun nervøs for, hvad vennerne i skolen vil sige, men også for, hvad hendes forældre vil sige, når hun kommer hjem igen. De ved nemlig ikke, at Zeinab har smidt tørklædet - og det her er ikke første gang, hun gør oprør mod sine forældre og deres værdier. Heller ikke sidste.

Medvirkende: Zeinab Mosawi.

Klip og tilrettelæggelse: Ole Fugl Hørkilde.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 3. okt 202149 min.

Anna står på tribunen i Parken og kigger ned på fodboldbanen sammen med 35.000 andre mennesker. Stemningen er euforisk. Folk hopper og danser, fadøl flyver gennem luften, og alle har en fest - men Anna er fyldt op af mørke tanker og har allermest lyst til at lægge sig ned under det røde klapsæde og græde. Samme dag bliver hun indlagt på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital - og her viser det sig, at en fyr i H2O-sandaler og et æblekage-projekt skal blive begyndelsen på hendes vej ud af mørket.

Medvirkende: Jens Skautrup og Anna Skarum.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Klip og tilrettelæggelse: Morten Narvedsen.

Redaktør: Karen Albertsen.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 26. sep 202138 min.

Jens sidder til sin søsters fødselsdag. Hele familien er samlet til boller og lagkage. Stemningen er hyggelig og afslappet, men indeni Jens er der totalt kaos - og da hans far lidt senere vil vise ham billeder fra sin tur til Berlin, bryder Jens totalt sammen. Det ender med, at Jens bliver kørt til psykiatrisk skadestue, hvor han bliver indlagt på den lukkede. På psykiatrisk afdeling møder Jens en person, der kommer til at vende op og ned på hans liv. Men hvorfor er han overhovedet endt her? Og hvordan kommer han videre?

Medvirkende: Jens Skautrup og Anna Skarum.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Klip og tilrettelæggelse: Morten Narvedsen.

Redaktør: Karen Albertsen.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 19. sep 202134 min.

Det er fredag d. 14. maj 2021. Esther er til demonstration, i solidaritet med Palæstina, med sin palæstinensiske ven Mohammed. De følges i flok med resten af menneskemængden i retning mod Israels Ambasade i København til lyden af taler og palæstinensisk folkemusik. Men pludselig hører de et kæmpe brag, stemningen vender totalt og panikken breder sig i Esther. En gammel velkendt følelse stiger op i Esther - hvad nu hvis nogen opdager hun er jøde? Kan det få konsekvenser i det her selskab?

Medvirkende: Esther Safir.

Klip og tilrettelæggelse: Maria Bülow Bach.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Programansvarlig: Karen Albertsen.

Episodesøndag 12. sep 202137 min.

Esther står i kulissen til 8. klassernes årlige skolerevy på sin folkeskole. Og pludselig lyder spørgsmålet fra nogle af drengene fra parallelklassen: Er du jøde?!! De andre elever backstage hører spørgsmålet og pludselig kigger alle på Esther. Inde på scenen er forestillingen stadig i gang, men Esthers verden går med et i stå. Hun stivner, ude af stand til at svare, for hvad sker der nu, hvor hemmeligheden er ude?

Medvirkende: Esther Safir.

Klip og tilrettelæggelse: Maria Bülow Bach.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Programansvarlig: Karen Albertsen.

Episodesøndag 5. sep 202125 min.

Hvilken bedre måde at vise hele verden, hvem man er - end at melde sig til Paradise Hotel? Hairon pakker tasken med hormoner og tjekker ind i reality-verdenen med nye pronominer og store forhåbninger. Snart vil hun skifte navn til Nichole og for alvor mærke, hvem hun er.

Men udenfor realityboblen venter hverdagen i Danmark og dermed en anden virkelighed. En virkelighed med hadefulde beskeder, der skubber til selvbilledet og fodrer tvivlen. En virkelighed, hvor der ikke synes at være plads til en kvinde med en pik.

Nichole Valentina er født som Hairon og beskriver sig selv som en kvinde med en pik. Det her er historien om, hvordan hun lærte at elske sig selv, som den hun er.

Medvirkende: Nichole Valentina.

Tilrettelæggelse: Liva Manghezi.

Vært og medvært: Line Kirsten Nikolajsen og Liva Manghezi.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Episodesøndag 29. aug 202127 min.

Hairon står foran spejlet og mærker en knude i sit bryst. Han er 17 år gammel og kan mærke, at noget er anderledes. Den ellers spinkle, flade brystkasse får pludselig to små buler, der vokser sig større under trøjen. Hele livet har Hairon følt sig midt imellem, hverken helt som en dreng eller som en pige. Men nu, da han mærker sig på brystet, er det som om, at noget er ved at falde på plads. Men hvad er det, der sker?

Nichole Valentina er født som Hairon og beskriver sig selv som en kvinde med en pik. Det her er historien om, hvordan hun lærte at elske sig selv, som den hun er.

Medvirkende: Nichole Valentina.

Tilrettelæggelse: Liva Manghezi.

Vært og medvært: Line Kirsten Nikolajsen og Liva Manghezi.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Redaktionsleder: Karen Albertsen.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 4. jul 202137 min.

Mads ligger i en hospitalseng på Rigshospitalet. Hans liv er på et splitsekund forandret for altid og foran ham venter nu en lang, sej kamp for at komme på benene igen. En rejse, der byder på den ene nedtur efter den anden - og undervejs må Mads stille sig selv spørgsmålet: Er det overhovedet værd at kæmpe videre, eller vil det være lettere bare at give op?

Medvirkende: Mads Brix Baulund.

Klip og tilrettelæggelse: Morten Narvedsen.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Programansvarlig: Karen Albertsen.

Episodesøndag 27. jun 202135 min.

Mads er på vej ned for at styrketræne. Synet er sløret, imens han går dér med sportstasken over skulderen, men det er der ikke noget nyt i - Mads mistede som helt nyfødt synet på begge øjne. En udfordring han indtil nu har nægtet at lade sig begrænse af - men inden dagen er omme tager hans liv en drejning, der skal vise sig at kræve mere af hans fighter-gen end nogensinde før.

Medvirkende: Mads Brix Baulund.

Klip og tilrettelæggelse: Morten Narvedsen.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

Redaktør: Morten Narvedsen.

Programansvarlig: Karen Albertsen.

Episodesøndag 20. jun 202147 min.

Mehmet ligger i en fremmede dobbeltseng i et fremmed hus til en fest. Han ligger og stirrer op i loftet og reagerer ikke, når de andre til festen prøver at komme i kontakt med ham. Han nyder at skræmme dem. Kort tid efter løber Mehmet ud på villavejen uden for, hvor han råber og skriger af sine venner. Ingen ved, hvorfor Mehmet opfører sig sådan. Heller ikke ham selv. Det har slået klik for Mehmet.

Vært Line Kirsten Nikolajsen.

Episodesøndag 13. jun 202134 min.

Jesper har lavet en pagt med sig selv. Så længe hans hund lever, så vil han også leve. Når hunden dør, så vil han også tage billetten.

Medvirkende: Jesper Bertelsen.

Tilrettelæggelse: Mette Moltke Wozniak og Simon Eriksen.

Vært: Mette Moltke Wozniak og Line Kirsten Nikolajsen.

Redaktør: Sandra Mia Susgaard.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 6. jun 202129 min.

Jesper vågner til lyden af en kaffemaskine. Han er forvirret over, hvor han er. Han finder snart ud af, at det slet ikke er en kaffemaskine, han hører. Det er lyden af den respirator, der trækker vejret for ham, mens han er i kunstigt koma. Det sidste, han husker, er at stå på taget af Ungdomshuset nytårsaften.

Medvirkende: Jesper Bertelsen.

Tilrettelæggelse: Mette Moltke Wozniak og Simon Eriksen.

Vært: Mette Moltke Wozniak og Line Kirsten Nikolajsen.

Redaktør: Sandra Mia Susgaard.

Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Episodesøndag 2. maj 202144 min.

Caroline sidder på asfalten, fastlåst til en bådtrailer. Politiet vil have hende og de andre miljøaktivister til at bryde den blokade de har lavet. Men det vil de ikke...

Medvirkende: Caroline Reuter.

Tilrettelæggelse: Line Kirsten Nikolajsen.

Klip: Morten Narvedsen.

Vært: Nina Rask.

Redaktør: Sandra Mia Susgaard.

Programansvarlig: Karen Albertsen.

Du synes måske også godt om

  1. Serie16 episoder

    Hvorfor findes det onde, mørke og dæmoniske indeni os mennesker?

  2. Serie7 episoder

    Dorrit Bøilerehauge er influencer, fotomodel og forsker med en mission. Som 63-årig har hun sat sig for at vise, at det er cool at være moden. Dorrit nægter at tale om ømme knæ og søvnløse nætter, for det er ikke dér, den interessante samtale ligger. I seriens syv episoder opsøger hun mennesker, hun finder inspirerende, og taler med dem om interesser, fremtidsdrømme og erfaringer med at blive ældre. Medvirkende er Dorrit Bøilerehauge, Margrethe Vestager, Mikkel Beha Erichsen, Karen Mukupa, Henrik Vibskov, Stine Bosse og Brian Holm. Tilrettelæggelse Mette Willumsen og Sara Røjkjær Knudsen. Redaktører Hanne Barslund og Carsten Nielsen.

  3. Serie57 episoder

    Birgitte Hjort Sørensen og gæster fra filmbranchen ser verdens bedste film

  4. Siden Sofie Linde holdt sin tale ved Zulu Awards, er #Metooskeletterne væltet ud af skabet i mediebranchen, i de politiske partier, på universiteterne, i elitesporten, pigekoret osv. Adskillige magtfulde mænd er blevet afsløret som krænkere og endnu flere krænkede kvinder har endelig kunnet fortælle deres historier.

    Men #MeToo-bølgen har også udløst vrede og forvirring om retssikkerhed og adfærdsnormer. Vi fortaber vi os i endeløse diskussioner om, hvorvidt det er retfærdigt at en tv-vært er blevet fyret eller om en politiker slet ikke må slikke nogen i øret mere. Tonen er hård og uforsonlig. Og både mænd og kvinder føler sig udskammet.

    Adam Holm og Alberte Clement Meldal begiver sig gennem otte episoder ind i kønskampens farlige vildnis for at undersøge om #Metoo er en heksejagt eller en frihedsrevolution på linje med den franske? Har mænd og kvinder en fælles fremtid, hvor de kan leve sammen i gensidig tiltrækning og fordragelighed? Og har Alberte og Adam selv nogle indrømmelser, de skal gøre?

  5. Serie24 episoder

    Sofie' og Jesper Oles opgave: Skab et ægte mirakel på 24 timer

  6. Serie4 episoder

    Solskin og skattefrihed, men også lange dage og økonomisk usikkerhed

  7. For enden af en blind vej i nordgrønlands hovedstad Ilulissat bor Villy på 75. Han har boet i Grønland siden 1962. Alt så anderledes ud dengang han som 19-årig kom, for at arbejde som tømrer. Dengang blev danskerne set som hjælpende hænder med gode intentioner, dengang var isbjergene uendeligt høje og havene dækket af en metertyk is hver vinter. Venligheden overfor hjælpen fra syd er nu afløst af en heftig selvstændighedsdebat om at komme fri af Danmark, de store hvide frosne bjerge er svundet ind og de grønlandske fjorde befærdes ikke længere af hundeslæder der stryger over isen, men af krydstogtsskibe med rige turister ombord. Og tiden har også sat sine spor hos Villy. Hvor livet engang syntes uendelig langt, er dets realiteter krøbet ind på den gamle tømrersvend, i form af en konkret forberedelse til når tiden ikke er mere. Villy har bygget sin egen kiste med dertilhørende gravkors. Nu sidder han hver dag i sit værksted alene, får tiden til at gå og venter på at dø.

  8. Serie23 episoder

    DR's formidlingspris går til en person, der gør svære emner let tilgængelige

  9. Serie5 episoder

    I 2005 blev læge Søren Ventegodt landskendt for sine behandlermetoder. Han blev udskammet og fordømt af medier og den brede offentlighed. Dækningen var hektisk, og sagen var kompleks. Her, 14 år efter, rejser journalisten Iben Maria Zeuthen op til Søren på hans gård i Blekinge for at undersøge: Hvem er egentlig manden, de kaldte Doktor Klam?

    God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.

  10. Serie10 episoder

    Hvordan tackler vi det, hvis vi er kørt fast i livet? Kan man skifte kurs uden at komme ned og bide i græsset undervejs? I 2021 bliver Palle Steffensen kastet ud i en livskrise, der får ham til at sætte spørgsmålstegn ved hvem han er, og hvad han skal bruge sit liv på. I Tag dig sammen hører vi Palles historie og møder en stribe modige mennesker, der er lykkedes med at skifte retning i deres liv.

    Vært og tilrettelægger: Palle Steffensen.

    Klipper: Pernille Grønning.

    Musik: Christian Schødts Sørensen.

    Producer: Tor Arnbjørn.

    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  11. Serie68 episoder

    Nyt fra fantasiens verden i spil, film, bøger og tegneserier

  12. Serie4 episoder

    På "Sporvognen" møder du de velkendte danske underholdningsnavne som Jørgen Ryg, Bodil Udsen, Lise Reinau og Poul Bundgaard. Vi hører om populære danske film, finder viserne frem igen og tager sammen til revy og på kabaret. Vært og konduktør, Liselotte Krogager, deler ud af sin store viden og oplevelser fra et liv på de skrå brædder hvor netop kabaret og revy har været i spotlyset.

    Vært: Liselotte Krogager

  13. Serie5 episoder

    Troels Kløvedal - om at følge de drømme vi andre ikke turde

  14. Kærligheden er stærk, men den bliver udfordret af coronakrisen

  15. I flere uger har P3-journalist Kåre Bjerglund forsøgt at få et interview med Danmarks ukronede festdronning. Hun er en levende legende i det danske natteliv og en usædvanlig smuk og forførende ung kvinde, der altid er klar på at give den fuld gas. Men mødet med den mystiske kvinde bliver langt fra, hvad Kåre havde forestillet sig, og pludselig er han hvirvlet ind et mysterium, der blandt andet omhandler et tragisk dødsfald.

  16. Ugentlig, pan-skandinavisk familieterapi

  17. Serie15 episoder

    Esben er uhelbredeligt syg, men mærker livet mere end nogensinde før

  18. Serie5 episoder

    Året er 1906. Den unge Karen Blixen besegler en pagt om at leve for "det store i livet" ved at læse højt fra en novelle af forfatteren Hans Kaarsberg. Men hvem var han, denne karismatiske forfatter, læge og opdagelsesrejsende, der drog på ekspeditioner til de russiske stepper og skrev om skæbnen på en måde, der bjergtog den unge Karen? Klaus Rothstein stikker snuden i sporet i skoven ved Rungstedlund, og undervejs møder han både museumsfolk, forskere og forfattere, der føjer nye brikker til billedet, blandt andre Tom Buk-Swienty, Ida Jessen og Hans Kaarsbergs lyslevende barnebarn, der har boet 60 år i Rom. Kaarsberg-mysteriet er en begivenhedsrig litterær sporjagt om en forfatter, som pludselig gik i glemmebogen.